Kært barn har mange navne !
Concorde C5 / Navision C5 / Microsoft Business Solutions C5 / Microsoft Dynamics C5 C5 har ændret navn mange gange - den nyeste version hedder Microsoft Dynamic C5.

Økonomiløsningen der giver overblik
Microsoft Business Solutions-C5 er et modulopbygget system, som gør det nemt at komme i gang med grundlæggende økonomistyring. Systemet kan målrettes til et utal af brancher inden for service, handel/engros, håndværk og industri. Virksomhedens opgaver afgør, hvilke moduler der kræves, og tilpasninger kan ske helt ned på opgaveniveau. I den seneste version, C5 3.0, er det muligt at føre et komplet lønregnskab.
Grundpakken indeholder:
- Finansmodul med op til 300 finanskonti, kontoplan, fordelingskonti, ubegrænset antal kassekladder med selvstændige bilagsserier, 6 valgfrie beholdningskonti pr. kassekladde, fri oprettelse af finansperioder, konsolidering, individuel oprettelse af balanceudskrifter med valgfrit antal kolonner og beregning.
- Debitormodul med salgsfakturering og op til 100 debitorer, kundekartotek, varelinie - eller slutrabat, aldersfordelt saldo pr. kunde, salgsfakturering, faktura med eller uden girokort, fakturering med bogføring direkte på debitor -og finanskonti, varefakturering med opdatering i lagermodul, automatisk udligning, registrering af poster fra kassekladde.
- Kreditormodul med købsfakturering og op til 100 kreditorer, kreditorkartotek, aldersfordelt saldo, opdatering af varelager, automatisk udligning, angivelse af vare-og slutrabat, bilagsgodkendelse, elektroniske betalinger.
- Lagermodul med op til 300 varenumre, lagerkartotek, flere salgspriser pr.vare, negativt lager, 4 lagermodeller, ubegrænset antal lagerkladder, lokationer.
Derudover byder Microsoft Business Solutions-C5 også på modulerne::
- Løn: Det er muligt at føre et komplet lønregnskab i C5. C5 Løn indeholder et personalekartotek, hvortil alle relevante lønoplysninger bliver knyttet. Der kan herfra bogføres løn til timelønnede, funktionærer mv. Lønmodulet er meget fleksibelt opbygget og giver mulighed for at tilrette lønberegninger præcis til din virksomhed.
- Internet-handel: Selv om man er en mindre virksomhed, kan man godt have store planer om internet-handel. Derfor har vi gjort det nemt at forbinde Microsoft Business Solutions-C5 med internettet. Vi har udviklet tre, prisvenlige eHandel moduler (eOrdremodtagelse, eButik, eForretning) , som du efter behov nemt kan tilslutte til Microsoft Business Solutions-C5. Det kræver kun en internetopkobling og en e-mailadresse samt en e-postkasse, så kan du få alle fordelene ved internet-handel.
- Ordre: Ordremodulet styrer og skaber overblik over tilbud, ordrer, leverancer, restorodrer og fakturering. Modulet giver mulighed for massefakturering og styring af pris og rabat pr. ordre, med direkte integration til Debitor, Finans og Lagermoduler. Ordremodulet indeholder ordrekartotek, ordrearkiv, ubegrænset antal ordreklasser og ordregrupper, tilbudsgivning, samlefakturering.
- Indkøb: Indkøbsmodulet bruges til at styre og overskue rekvisitioner, leverancer og fakturaopdatering af varekreditorer. Bl.a. rummer modulet restordrestyring pr. lokation, ordrestyrede indkøb, udnyttelser af kreditorers rabatordninger og direkte indkøb til projekt. Indkøbsmodulet indeholder indkøbskartotek, arkiv, bogføring af købsfakturering i Finans & Kreditor modulerne.
-
Projekt: Projektmodulet er et effektivt værktøj til styring af henholdsvis omkostininger, indkøb, indtægter og timer/antal på projekter. De stærke statistikværktøjer gørd det muligt at se dækningsbidrag/-grad og foretage vareberegninger på skærmen. Projekt modulet indeholder projektkartotek, massefakturering, ajourføring af projektbeholdning i Finans, direkte driftsføring med angivelser af procentsats, ubegrænset antal projektgrupper.
- Udveksling af data: Med ODBC modulet kan du udveksle data mellem din Microsoft Business Solutions-C5 og eksterne programmer, så som Windows og Excel. Derved kan du bl.a. nemt lave brevfletning,
Programmet rummer desuden en serie udviklingsværktøjer, som giver brugerne mulighed for at foretage tilpasninger overalt i standardprogrammet.
Blandt de stærke generelle faciliteter i Microsoft Business Solutions-C5 er håndtering af flere regnskaber, transaktionssporing og kontering i flere dimensioner, nemlig kontonummer, afdeling, bærer og formål |